Facebook

JUL FOR BØRN OG VOKSNE I DRAGE

 

Lørdag samlede SSF Drage-Svavsted sine ældre medlemmer til julehygge i Drage forsamlingshus. Der blev spist hjemmebag og drukket kaffe. Sunget julesange og læst julehistorie.

Dagen efter gik det løs igen med julefest for børnene. De pyntede juletræ og pyntede småkager. Og de dansede om juletræet. Det var et hit for det er ikke alle, der har plads nok i stuen derhjemme til at man kan danse om juletræet.

Og julemanden kom på besøg. Dog ikke i kane, for det var endnu ikke kaneføre. Han kom i spidsen for et optog på ti julepyntede traktorer.