Facebook

SSF HUSUM GJORDE STATUS OVER ET AKTIVT ÅR

Man kunne næsten blive helt forpustet af alle de aktiviteter, Daniela Caspersen berettede om på SSF Husum og omegns generalforsamling i aften den 31. januar.

Månedlig hyggeaften, cykeltur, weekendudflugt til Bornholm, sankthansfest sammen med spejderne og nabodistriktet i Hatsted, og - ikke at forglemme - Den store kagedyst.

Kagedysten i Husum var ikke fjernsyn, men med rigtigt, levende kager og kagebagere, og fremmødet var imponerende, kunne hun berette.

Såvel næstformand Hauke Hinrichs som kasserer Burkhard Klimm blev genvalgt til deres poster.