- Vi samles her hvert år omkring afstemningsdagen i 2. zone i 1920. Det er en dag, der minder os om en ganske særlig begivenhed i vores grænselands historie: at en grænse ikke blev trukket med sværd, men med stemmesedler.
Således indledte Henry Bohm, formand for Historisk Samfund for Sønderjylland, Sydslesvig, det årlige afstemningsmøde på Flensborghus den 16. marts. Arrangementet samlede traditionen tro deltagere til en aften med både historisk perspektiv og aktuelle refleksioner. Efter en hilsen fra generalkonsul Annette Lind fortsatte programmet med aftenens hovedpunkt.
Nederlagets ekko og kulturens styrke i krisetid
I stedet for et klassisk oplæg blev det i år til en samtale mellem generalsekretær for Sydslesvigsk Forening, Lasse Rodewald, og Anna Lena Sandberg, lektor ved Københavns Universitet. Sandberg forsker i kulturelle relationer og erindringskultur mellem dansk og tysk og står sammen med ph.d. Sine Krogh bag den anmelderroste bog Nederlagets Ekko, der undersøger, hvordan ånds- og kulturlivet var med til at genopbygge troen på fremtiden i Danmark efter nederlaget i 1864.
Samtalen gav således en ny vinkel på den velkendte efterkrigshistorie. Med eksempler fra danske kunstnere førte Sandberg publikum gennem en erindringskultur formet af 1864s traume. Chokket efter det uventede nederlag, frygten for Danmarks fortsatte beståen efter at være gået fra nordisk stormagt til den mindste stat i Centraleuropa og vejen mod en ny selvforståelse kan alle spores i forskellige kunstværker. Samtidig har både heroiserende fortællinger og omfortolkninger af historiske begivenheder på den ene side, og en stærk krigskritik på den anden, sat deres tydelige præg på dansk kulturhistorie. Sidstnævnte kommer blandt andet til udtryk i Herman Bangs velkendte roman ’Tine’. Også i 2014, 150 år senere, dannede nederlaget fortsat grundlag for debat, blandt andet gennem DR-serien ’1864’.
Levende historie
Historien lever dog ikke kun videre i Danmark, men også syd for grænsen. 
- Det er vel ikke for frækt at sige, at også Sydslesvig er et levende ekko af nederlaget i 1864?, spurgte Henry Bohm i den efterfølgende diskussion.
Det var Anna Lena Sandberg helt enig i. Og formand for SSF, Gitte Hougaard-Werner, tilføjede: 
- Netop fordi vi er en del af denne historie, er det vigtigt at spørge os selv, hvilket ekko og hvilke fortællinger vi som mindretal er med til at give videre til de næste generationer.
En aktuel dimension
Hen mod afslutningen fik emnet også en aktuel dimension. Spurgt om, hvad der overraskede hende mest under forsknings- og skriveprocessen, svarede Sandberg:
- Det, der blev meget nærværende for mig, er, at 1864 kan føles som fjern fortid, men pludselig bliver meget aktuelt i en tid med flere globale konflikter og krig i Europa. Usikkerheden og diskussionerne om, hvordan man kan forsvare sig selv, er de samme som dengang.
Samtidig blev der peget på en væsentlig forskel – og et bevis på grænselandets fredelige udvikling: Truslen ligger i dag ikke længere bag den dansk-tyske grænse. Tværtimod står de to lande nu sammen og møder udfordringer i fællesskab.