Den 1. marts 1998 blev den europæiske sprogcharta indført i flere EU-stater. Chartren for regional- og mindretalssprog havde dengang og har fortsat formålet, at regionalsprog og mindretalssprog anerkendes som kulturarv.

I Slesvig-Holsten er fire sprog omfattet af chartren: Dansk, frisisk, romanes og plattysk. De udgør en vigtig del af landsdelenes mangfoldighed, ligesom andre regionalsprog og mindretalssprog gør det i mange andre regioner rundt omkring i Europa. Derfor skal vi alle arbejde for at bevare og fremme sprogene. I Slesvig-Holsten har vi i løbet af de 25 år opnået meget. For eksempel har delstaten i samarbejde med mindretallene og plattysk-talende grupper indført en sprogpolitik. Det er gode skridt i den rigtige retning, men der er fortsat udfordringer, og løfter man blikket til andre mindretal og sprogmindretal i Europa, så bliver det hurtigt klart, at der er lang vej endnu.

Derfor skal vi fortsat arbejde på, at flere stater omsætter sprogchartren, og at alle punkter i chartren omsættes.

Medieinteresse

Der er helt afgjort lang vej endnu, men vi må samtidig sige, at udviklingen i vores region peger den rigtige retning. Det så vi i torsdags, da RTL var på besøg. De laver et indslag om jubilæet, hvilket er glædeligt. På den måde er de med til at sprede viden om regionalsprog og mindretalssprog. Medieopmærksomheden skyldes blandt andet lobbyarbejdet og det politiske arbejde i Berlin, og den dermed forbundne interesse, skal bruges til at skærpe forståelsen for sprogenes betydning for samfundet. I Slesvig-Holsten er man mere end 100 år efter grænsedragningen blevet mere bevidst om, at mindretal beriger et samfund - netop fordi de formår at holde fast i deres sprog, kultur og identitet.