Regional

Broget vejrprognose kunne ikke stoppe festen.

Broget vejrprognose kunne ikke stoppe festen

SSF Hohn-Herred inviterer hvert 2. år til sommerfest og selvom d. 29. august var forudsagt til en lidt broget vejrudsigt, så kunne det ikke sætte en stopper for god stemning og hygge, masser af aktiviteter, leg og dans for de omkring mange fremmødte. Eftermiddagen bød da også på en periode med regn, så man måtte søge ly under pavillonerne eller under de store træer på naturgrunden.
Med hoppelarve og borg, spil og selvfølgelig alle de gode legemuligheder, som børnene fra både børnehaven og skolen deles om i hverdagen, var der masser af aktiviteter. DJ Hansi leverede et alsidigt musikprogram og alle ønsker kunne opfyldes, bl.a. også dansesangen Boogie-woogie, som Skoleleder og SSF-formand Gitte Hougaard-Werner ønskede, da hun havde fået gang i dansen til stor underholdning for både publikum og dem, der dansede med. Selvom både skolen og børnehaven er forholdsvis små, hver med plads til ca. 25 børn, så er der et stort mindretal med knap 150 medlemmer, som bakker op om danskheden i området.