Mandag var der lagt op til debat om de helt store spørgsmål, da Rødding Højskole besøgte Flensborghus. De havde inviteret fire repræsentanter fra Sydslesvig, der skulle forholde sig til en række spørgsmål under overskriften „hvor åbent overfor det tyske kan det danske mindretal være før det bliver eksistenstruende?“
Panelet bestod af Andrea Heimrath, styrelsesmedlem i Skoleforeningen, Anders Kring, SdUs direktør, Gitte Hougaard-Werner, SSF-formand, og Jule Sösemann, student fra Duborg-Skolen og bestyrelsesmedlem i Grænseforeningen Ungdom. Ordstyrer var Peter Gram, der er redaktør på Flensborg Avis og JydskeVestkysten. 
Arrangementet startede med en præsentationsrunde, hvorefter de fire direkte skulle forholde sig til debattens overordnede emne. Andrea Heimrath fastslog, at der i Sydslesvig altid vil være en blanding af to kulturer, og at det handler om at være i dialog med hinanden. Anders Kring gik ind for, at mindretallet skal være åbent for alle. Men samtidig skal mindretallet kommunikere tydeligt, hvad fællesskabet bygger på og går ud på. Han tilføjede, at det nærmest er mistrivsel, hvis børn samt deres familier ikke bliver ordentlig forberedt på, hvad de går ind til. Kun en fornuftig orientering herom kan forhindre identitetsforvirring, lød det fra SdU-direktøren. Gitte Hougaard-Werner supplerede, at dagens overskrift lægger op til en debat om, hvor meget tysk der tales på skolegården, hvilket ifølge SSF-formanden ikke giver mening. Frem for at spørge, hvor åbent mindretallet skal være, burde der hellere tales om, hvordan mindretallet møder dem, der kommer ind i det. Desuden fastslog Gitte Hougaard-Werner, at der altid bør skelnes mellem den individuelle identitet og mindretallets identitet. For man kan godt føle sig dansk-tysk eller noget andet, men der må ikke være nogen tvivl om, at det danske mindretal er dansk. 
Jule Sösemann var på mange punkter enig, men tilføjede, at hun tit oplevede den slags debatter værende meget frygtbaseret. I retning af „hvis ikke mindretallet er dansk nok, så dør det“. Hun ville ønske sig, at debatter føres mere ud fra en nysgerrighed på, hvad mindretallet kan være. 
De største farer
Panelet berørte mange punkter, hvilket også hang sammen med spørgsmålene fra salen og ordstyreren. Således forholdt deltagerne sig til emner som forskelle på dansk og tysk kultur i virksomheder og uddannelsesinstitutioner, hvorfor man som tysksindet vælger det danske mindretal eller hvordan Skoleforeningen forholder sig, når ansatte indbyrdes taler tysk med hinanden. 
Debatten blev afsluttet med spørgsmålet om, hvad der - hvis ikke det tyske - kunne true det danske mindretals eksistens. Til det svarede Gitte Hougaard-Werner, at en trussel især kunne komme indefra. Nemlig, når mindretallets medlemmer bliver ligeglade med formålet. Når det danske ikke længere står i centrum og når der ikke tages højde for, at det er et nationalt mindretal, hvis medlemmer først og fremmest er fælles om bekendelsen.