Et historisk museum, hvor man kan lære meget om nutiden
Det danske mindretals ”Danevirke Museum” er allerede noget af et lille tilløbsstykke især for skoleklasser fra Danmark, der vil lære mere om grænser og mindretallet. Efter at Danevirke er anerkendt som verdenskulturarv af FNs kulturorganisation UNESCO, regner SSFs museum nu med en yderligere voksende interesse.
Kun få steder uden for Danmark kan man finde så fremtrædende levn af Danmarkshistorien og Danmarks skiftende grænser som i området omkring byen Slesvig. Mulden er spækket med Danmarkshistorie her, hvor Sydslesvigsk Forening (SSF) har oprettet et museum. Lige ved siden af museet ligger den gamle grænsevold Danevirke. Her og mange andre steder i området har de første slag stået i den berømte tysk-danske krig 1864. Der er kun få kilometer til vikingernes største handelsplads i Nordeuropa, Hedeby. Den ligger ved fjorden Slien, hvor Danmarks første kirke stod i 800-tallet og hvor Valdemar Sejrs søn Abel i 1250 dræbte sin bror, kong Erik Plovpenning. I området omkring Slesvig er også nogle af de mest betydelige fund fra Danmarks fortid gjort. De fleste af disse ligger på Landesmuseen, de slesvig-holstenske delstatsmuseer, få kilometer fra landsbyen Dannevirke. Men når det gælder Danevirke, er mindretallets museum stedet.
Danevirke Museum er faktisk tre små museer i et. Der er en permanent udstilling om, hvordan Danevirke blev bygget og udvidet gennem det meste af Danmarkshistorien. Der er en udstilling om, hvordan Danevirke blev brugt som skanse i den skæbnesvangre krig 1864. Og man kan i en udstilling se, hvordan der sidenhen opstod et dansk mindretal i området, der lever i bedste velgående den dag i dag.
Dette lille museum er i de sidste år blevet mere og mere populært blandt besøgende fra Danmark. I fjor har 15-16.000 mennesker besøgt Danevirkegården. En stor del af dem kom fra skoler, der nyder godt af, at skoleklasser har gratis entré til udstillingen. Det er dog ikke det, der først og fremmest trækker. ”En af grundene er sikkert, at vi her på stedet kan formidle, at den fjerne historie og nutiden hænger sammen. Vi kan give skolerne et godt, tidssvarende tilbud, der ikke kun handler om historieviden, men også har meget med de unges verden i dag at gøre,” siger Nis Hardt.
Grænser og national identitet
Sammen med religionshistorikeren ph.d. Lisbeth Bredholt Christensen har han udviklet et skoleprogram, der handler om grænser. "Vi ser sammen med eleverne på, hvad en grænse som sådan betyder. Det vil sige, ikke kun hvad Danevirke-volden har betydet, men også hvordan forskellige grænser ser ud, og at grænser ikke er noget, der ligger fast, men er blevet flyttet mange gange. Og så kigger vi på, hvad der sker med befolkningen, når en grænse flyttes. Der er faktisk rigtig stor interesse for at få at vide, hvad det her mindretal egentlig handler om," fortæller Lisbeth Bredholt Christensen, der understøtter museet og dets museumspædagogiske arbejde.
Hun har lagt mærke til, at eleverne - de er som regel i 7. klasse eller ældre - er meget interesserede, når de kan se, at der er sammenhæng med nutiden. ”I dag er spørgsmål om grænser, folkevandringer og mulighed for at kunne udfolde ens egen kultur jo meget aktuelle. Det er en fornøjelse at se, hvordan elever kan begejstres for museets emner, når først de har opdaget, at det også er relevant for dem.”
For Nis Hardt er Danevirke det ideelle sted at stille spørgsmål om national identitet i Danmark: ”Denne grænsedragning i folkevandringernes tid har bidraget til, at Danerne kunne udvikle sig nord for dette voldanlæg og dermed at verdens ældste kongerige Danmark overhovedet opstod. Danevirke er en del af Danmarks DNA og har ikke uden grund været et sted, der har spillet en stærk rolle i den nationale danske fortælling efter 1864.”
Men museumschefen lægger vægt på, at denne historie i dag fortælles på en anderledes måde, og at den i dag ikke er et spørgsmål og dansk versus tysk, men opfattes som fælles historie i regionen.
Verdenskulturarv øger interessen
Efter at UNESCO har optaget Danevirke som verdenskulturarv satser han nu på, at museets udstillinger og det bestående voldanlæg tiltrækker flere mennesker, som gerne vil opleve denne del af Sydslesvigs og Danmarks fælles historie.
"Vi har gæster fra alle generationer og et godt tilbud til alle, hvad enten de interesserer sig mest for dengang, vi alle sammen levede i germanske stammer eller dengang, man måtte kæmpe for at være dansk i tyske omgivelser. Så jeg er ikke i tvivl om, at vi med den nye status i ryggen og 100-års jubilæet for folkeafstemningen om grænsen i 1920 lige forude vil kunne interessere mange mennesker for vort museum," siger Nis Hardt.
