Nyheder

Flag og Faner til Årsmøderne
I Dannebrogs-Samfundet er det god skik og brug at deltage i årsmøderne i Sydslesvig. Synlighed er nøgleordet, når man i bogstaveligste forstand viser flag på friluftsmøderne med en bod. I det hele taget er denne begivenhed jo netop båret af vores smukke rød-hvide flag på alle flagstænger rundt omkring i landsdelen. Gerne overrækkes der også faner og flag i disse festlige dage, som i år afvikles på den sidste weekend i maj måned. Alle foreninger og distrikter i Sydslesvig er derfor meget velkomne til at søge om et flag eller en fane. Det kan absolut betegnes som et højdepunkt for et årsmødearrangement, når en repræsentant fra Dannebrogs-Samfundet med manér overrækker et flag eller indvier en fane.
Ansøgninger stiles senest den 07.05.2026 til formand for Dannebrogs-Samfundet Sydslesvig e.V. / Annette Neumann.
via mail til dannebrogs-samfundet@t-online.de


