Kunstig intelligens og geoblocking var to fokusemner, da den europæiske mindretalsunion FUEN fra torsdag den 17. til søndag den 20. september holdt kongres i Helsinki, hvor de svensksprogede finnere var medværten. 
Den årlige kongres er både delegeretforsamling, netværksmøde, inspirationsarrangement og et sted, hvor de europæiske mindretal kan drøfte aktuelle udfordringer. I år var der i den forbindelse særlig fokus på den digitale udvikling. Både med henblik på den øgede brug af kunstig intelligens, men også med henblik på geoblocking. Sidstnævnte betyder, at der blokeres, at medieindhold fra et land, kan vises i et andet. For mindretal med et hjemland, er det et kæmpe problem. For dem betyder det meget, at kunne få medieindhold på deres modersmål samt at følge med i, hvad der rører sig i deres moderland. 
 

Resolution
Udfordringerne med det digitale genspejler sig også i FUENs hovedresolution. Den blev drøftet ved delegeretforsamling, og den fastslår, at mange regionale sprog og mindretalssprog fortsat er underrepræsenterede digitalt. Det betyder, at manglen på sprogdata af høj kvalitet uddyber eksisterende uligheder. Derfor stiller FUEN krav til EU, at offentlige digitale tjenester gradvist bliver tilgængelige på mindretalssprog, og om en fælles europæisk samarbejdsplatform for KI og mindretalssprog.
Samtidig fastslog FUEN, at organisationen vil arbejde på at få særordninger om geoblocking. 
 

Omfattende program
Kongressen med omkring 200 deltagere fra 20 lande havde et mangfoldigt og omfattende program. Foruden delegeretforsamlingen, der bød på beretninger, regnskab, debatter og valghandlinger, var der lagt op til en masse netværk og inspiration. 
For eksempel kom deltagerne ud at se Helsinkis redningsskole, den svenske afdeling af finske public service-station YLE samt en grundskole i Espoo. De kom også på en tur med båd ud i skærgården, og om aftenen holdt Helsinki By reception på rådhuset inklusive kulturelt indslag.

Arbejdsgrupper og næste kongres
På kongressen var der også tid til møder i FUENs fem faste arbejdsgrupper hver for sig: for tyske mindretal, slaviske mindretal, mindretal uden moderstat, ungarske folkegrupper og turkiske mindretal og folkegrupper.
Desuden blev der gjort status på Europeada 2028. Fodboldturneringen for europæiske mindretal spilles i regionen Friuli-Venezia Giulia i det nordøstlige Italien, efter planen fra 25. juni til 2. juli. Slovenerne og friulanerne i Italien står som værter, med åbning i Trieste, finale i Gorizia og kampe på 13 spillesteder.
Det bliver sjette udgave af turneringen, og det ser ud til, at Sydslesvig stiller op med både kvinde- og herrelandsholdet. 
Traditionen tro sluttede kongressen igen med at løfte sløret for, hvor næste kongres holdes. Det bliver i Piran, Slovenien. Her er det italienske mindretal medvært.

Fakta om FUEN
Mindretalsunionen FUEN (Føderalistisk Union af Europæiske Folkegrupper) er en paraplyorganisation for autoktone nationale mindretal, nationaliteter og sprogfællesskaber. Organisationen blev grundlagt i 1949 – blandt andet af SSF – og omfatter i dag omkring 120 medlemsorganisationer fra 38 forskellige lande. FUEN har hovedkontor i Flensborg samt kontorer i Berlin og Bruxelles. FUENs opgaver består i at varetage europæiske mindretals interesser på regionalt, nationalt og især europæisk plan.
FUEN bliver ledet af et præsidium, som delegeretforsamlingen vælger ved kongressen. Præsidiet består af en præsident, seks visepræsidenter og præsidenten for ungdomsorganisationen. Siden 2025 er Olivia Schubert (se foto, taget af FUEN/Laszlo Mihaly) fra det tyske mindretal i Ungarn FUENs præsident.
Der er seks faste arbejdsgrupper i FUEN samt et europæisk dialogforum, bestående af ni medlemmer. Deres opgave er blandt andet at etablere politisk repræsentation i Europa-Parlamentet. Forummets talsmand er tidligere SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen.
For det danske mindretal er SSF medlem af mindretalsunionen. SSF har 6 mandater, men har afgivet to pladser til Skoleforeningen og en plads til SSW.

Det evige spørgsmål om identitet
”Er du dansk?”, ”Er du tysk?”, ”Hvad er du egentlig?”.
De fleste i det danske mindretal er på et tidspunkt blevet mødt af disse spørgsmål, ligesom de på et tidspunkt er blevet konfronteret med interne debatter om sydslesvigernes identitet. For de er formentlig lige så gamle som mindretallet selv – eller i det mindste så gamle som debatterne om strukturen og sproget.
 

Berører mange
Men spørgsmålet om identitet for mennesker, der vokser op og lever med en anden kultur end flertallets, er muligvis ikke så unikt, som nogle i Sydslesvig kunne fristes til at tro. Det tyder noget i hvert fald på, når man deltager i FUEN-kongressen. 
 

Svensksprogede finner
For sydslesvigere, der kommer fra et nationalt mindretal med et moderland lige foran døren, kan det virke forundrende at møde det svenske befolkningsmindretal i Finland. De er medlem i FUEN, men ser sig selv ikke som nationalt mindretal. De har en historisk forankring i Finland, men er ikke på samme måde opstået på grund af grænserykninger. Deres oprindelse har mere at gøre med, at Finland i tidernes morgen var en svensk landsdel.
Både før og efter den russiske erobring i 1809 var svensk det administrative sprog samt modersmål for en del af befolkningen. Først i 1863 blev finsk anerkendt som flertallets sprog, hvilket førte til en ligestilling mellem sprogene.
Da Finland blev selvstændig i 1917, blev der holdt fast i tosprogetheden, og landet har stadig to officielle sprog – svensk og finsk.
Den svensksprogede befolkningsgruppe udgør i dag omkring 5,1 procent. De holder til i kystområderne i landsdelene Nyland, Österbotten, Egentliga Finland samt det selvstyrende Åland. Dertil kommer hovedstaden Helsinki, hvor omkring 5 procent af byens befolkning er svensksproget.
 

Identitetsforståelse
Ligesom det danske mindretal har det svenske mindretal egne kulturinstitutioner, skoler, dagtilbud, politisk repræsentation, medier og sociale tilbud. Alligevel er det svært at sammenligne mindretallene. For det svenske mindretal har historisk set et tæt tilhørsforhold til Finland. De ser sig selv som svensksprogede finner, ikke nødvendigvis som svensk mindretal. Det vil sige, at tilhørsforholdet ikke er knyttet stærkt til Sverige, hvilket tydeliggøres, når man spørger dem om, hvem de holder med i ishockeylandskampe.
– Helt klart Finland, fastslog Anna Jungner-Nordgren ved FUEN-kongressen.
Anna Jungner-Nordgren arbejder for Svenska Finlands folkting, og hun uddyber mindretallets forhold til identiteten.
– Vi har det fint med Sverige, det er ikke det. Men vores hjerte slår for Finland, og det er vi ret stolte over.
 

Anderledes hos andre
De svensksprogede finners selvforståelse er på mange måder anderledes end andre mindretals selvforståelse, selv om en FUEN-kongres altid minder en om, at mindretal ikke er lig med mindretal. Således har mange af mindretallene uden moderland (non kin-state) ikke de store udfordringer med hybrididentiteter. De er ikke på samme måde påvirket af, at folk udefra spørger, om de hører til i det ene eller andet land.
– Jeg er entydigt sorber. Ingen tvivl om det. Jeg kender heller ikke nogen, der betegner sig selv som værende tysk-sorbisk. Vi vælger ikke på den måde mellem at være tysk eller sorbisk. Nogle af dem, der kommer nye ind, har svært ved at kalde sig selv for sorbere, men de fleste af os kommer fra sorbiske familier, og de vil nok ikke kalde sig tyske, fortæller Filip Budar fra FUENs ungdomsorganisation, Youth of European Nationalities.
Andre mindretal lever i modsætningsforhold til det land, de er mindretal i. Det gælder for eksempel tyrkere i Vestthrakien. Konflikten gør, at spørgsmålet om identitet ikke fylder i interne debatter. Andre derimod er lige så optaget af identitetsdebatter, som vi er i det dansk-tyske grænseland. Faktisk så meget, at de ruller med øjnene, når man spørger dem, hvad de egentlig er.

FUEN samler mange forskellige identiteter
Den europæiske mindretalsunion FUEN består blandt andet af…
Ostbelgiere
Sydtyrolere
Kärntnerslovenere
Elsassere
Sorbere
Saterfrisere
Karpatertyskere
Donauschwabere
Russlandstyskere
Ladinere
Friulere
Rætoromanere
Occitanere
Bretonere
Aromunere
Kasjuber
Lemker
Rusiner
Moliseslavere 
Burgenlandkroater 
Serbere i Kroatien 
Kroater i Vojvodina 
Tjekker i Rumænien
Pomakker
Makedonere i Grækenland 
Tyrkere i Vestthrakien
Konstantinopolitanere 
Krimtatarer
Meskhetiske tyrkere 
Kumykker
Karachay-balkarer 
Lezginer 
Finlandssvenskere 
Irsktalende i Gaeltacht 
Ungarere i Rumænien, 
Serbien, Slovakiet, Kroatien og Ukraine
Tyskere i Danmark
Danskere i Tyskland