Tirsdag aften fandt mindretal og flertal sammen til en fælles markering af 70-års jubilæet af Bonn-København Erklæringerne. Arrangementet, der fandt sted på Flensborghus, havde Gesellschaft für Schleswig-Holsteinische Geschichte og Historisk Samfund for Sønderjyllands Sydslesvig-kreds budt ind til. Under ledelsen af Jørgen Kühl og Werner Junge bød aftenen først på historiske lydklip fra NDRs radioarkiv. Man kunne blandt andet høre udtalelser fra statsminister H. C. Hansen og SSF-generalsekretær Hans Ronald Jørgensen. 
Efter lydklippene kom to foredragsholdere på banen. Først i rækken var Henrik Becker-Christensen, historiker og tideligere generalkonsul i Flensborg. Han gav indblik i tiden op til 1955 og hvordan erklæringerne blev til samt, hvad de betyder for grænselandets mindretalsmodel i dag. I den forbindelse kom han ind på erklæringernes enkelte punkter, og hvordan disse sidenhen har præget mindretallet. Det blev netop i søndags tydeligt, da der blev holdt forbundsdagsvalg. Her er partier fra landets nationale mindretal fritaget fra spærregrænsen. Noget, der er opstået ud fra et tillægsprotokol til erklæringerne.
Frisernes rolle
Arrangementets anden oplægsholdere var Thomas Steensen, historiker og tidligere leder af Nordfriisk Institut. Han belyste frisernes rolle i en tid, hvor folkegruppen kæmpede for anerkendelse som mindretal. I den forbindelse var Bonn-København Erklæringerne ikke en hjælp, for de afløste Kiel-Erklæringerne fra 1949. De sikrede ligeledes nogle rettigheder til det danske mindretal, men i dem stod der i det mindste, at rettighederne også gælder for friserne. I Bonn-København Erklæringerne samt i forhandlingerne om indholdet af disse, spillede friserne ingen rolle. Det skyldes på den ene side, at det dansk-tyske spørgsmål overskyggede friserne. Samtidig var der også blandt friserne stridigheder om, hvilken retning folkegruppen skulle gå. Her spillede grænsedragningen, der jo også ville påvirke dem, ligeledes en stor rolle. 
Thomas Steensen kom i sit oplæg også ind på, hvordan det danske mindretal i tidens løb har samarbejdet med friserne, og hvordan mindretallenes forskellige interesser også har stået i vejen for hinanden. Han sluttede dog af med at fastslå, at Bonn-København Erklæringerne i sidste ende har ført til nogle grundlæggende og gode forhold for mindretallene i grænselandet.