Lille i areal men stort i medlemstal - det er kulturforeningen SSF Flensborg By. Den nyvalgte byformand, Kristina Sukatus, tør godt tænke gamle ideer i nye gevandter, og er parat til at gøre en forskel.

Af Tilla Rebsdorf

Efter et halvt år i stolen som byformand i SSF Flensborg By er Kristina Sukatus ved at føle sig på hjemmebane. Sådan da. Hun har sin daglige gang på Skoleforeningens Inklusionskontor og kender stort set alle vinkler i mindretallet. Alligevel lå det ikke lige i kortene, at hun i maj kunne sætte en ny titel på sit CV - ”SSF-Byformand”. Måske lyder det som en uovervejet beslutning, men tag ikke fejl. Den 55-årige Kristina Sukatus er ikke bleg for at prøve noget nyt og er klar til de udfordringer, som denne post bærer med sig.
- Mit mål som byformand er at favne bredt. At være så synlig som mulig og at række ud til byens syv SSF-distrikter. De gør alle et fantastisk stykke arbejde, og så tror jeg, at jeg kan gøre en forskel, siger Kristina Sukatus, der både har familie og et fuldtidsjob, der skal passes.
Så de første seks måneder har hun ikke haft meget tid til at ligge på sofaen. Takket være tæt kontakt med bykontoret, hvor Kay (von Eitzen) og hans team har hjulpet hende gennem den første famlende periode, er hun kommet godt fra start. Som hun selv siger: Bystyrelsen er jo et team, vi er et hold, der løfter i fællesskab, og jeg skal jo ikke revolutionere noget.
 

Hvem ved!
Revolution er nok et lidt stort ord at tage i munden, men SSF står foran udfordringer:  Faldende billetsalg, halvtomme koncertsale og en by, hvor mindretallet er udfordret af (alt) for mange tilbud. Det store spørgsmål, der rumler i byformandens hoved er, om der skal være mere af det samme, eller det samme på en ny måde.  
- Derfor mødtes jeg med distrikterne, ikke bare for at vise, at jeg er her, men også for at høre hvad de går og tumler med. I den forbindelse efterlyste jeg hvilke forventninger, der er til byformanden, for ja, der er da udfordringer i SSF, der skal tages hånd om, siger hun.
Sydslesvigsk Forening er den helt store kulturformidler i mindretallet, men hvordan er dens image? Hvordan ser medlemmerne den og ikke mindst, hvad bruger de den til? Og det helt store spørgsmål, der presser sig på under vores samtale, er om SSF især er noget for de hvidhårede medlemmer, der mest er til sort kaffe på røde termokander. Det spørgsmål besvarer hun selv med et rungende NEJ. SSF-medlemmer kommer i alle aldre. Det er bare ikke de unge og yngre generationer, der møder op til foreningens kulturtilbud.
- Så spørgsmålet er helt klart, hvordan vi gør os lækre for de unge, der skal tage over. Hvordan aktiverer vi dem, der skal føre det kulturelle arbejde videre, og giver dem plads til at prøve noget nyt af, og vise dem tillid, siger hun.
 

Ikke noget nyt
Manglen på unge eller yngre hoveder i SSF-regi er ikke noget nyt fænomen. Det har været en udfordring i de seneste mange mange år. Det interessante er så stadig, hvad der skal til for at samle dem op. Hvad er det de vil? Har lyst til? Hvad skal den store kulturelle forening gribe fat i, uden at udkonkurrere kulturelle tilbud fra Aktivitetshuset, SdU, biblioteket eller de andre organisationer, der alle vil have fat i mindretallet, og på en måde udkonkurrerer de hinanden.
- Der er mange tilbud hernede, så vi skal holde balancen mellem for lidt og for meget. ”Nik og Jay” får vi næppe herned, men mindre kan vel gøre det. Nogle distrikter har succes med at samle flere generationer. Se bare i Tarup. Her laver de yoga for hele familien og det er et tilløbsstykke, siger byformanden, der også er ganske bevidst om ikke at lukke dørene for det, der har kørt i mange år.
 

”Det har vi prøvet – det dur ikke”
Den kommentar kommer du ikke langt med, når du sidder sammen med Kristina Sukatus for at brainstorme og udklække nye ideer omkring de kulturelle tilbud.
- For måske var noget en fuser for år tilbage, men alt forandres, og med et lille tvist i den ene eller anden retning, kan man godt prøve igen, siger formanden, der tænker nye tanker.
Selv er hun til debatter med bid i, er vild med jazz, har lige været til festival for garn og tråd, og i det hele taget alt, hvad der har en god portion af hyggeligt samvær. Men det er en smal lille sti, hvor SSF kan gøre sig attraktiv for medlemmerne, og den har hun til hensigt at slå ind på, så længe hun sidder i formandsstolen.
- Jeg sidder på posten frem til 2025, og så må vi se, hvad der sker, siger Kristina Sukatus.