Nyheder

Kirkelig besøg i Borgerforeningen.

Kirkelig besøg i Borgerforeningen

Da den nye provst i Sydslesvig blev indsat sidste år af biskoppen i Helligåndskirken, var der efterfølgende kaffe i Kongesalen på Restaurant Borgerforeningen. Allerede der blev Charlotte Thea Gade budt velkommen og inviteret til en hyggelig aften i Borgerforeningen, som bliver onsdag den 18. februar kl. 18.30. Her kan foreningens medlemmer - og gæster - høre lidt om, hvordan det har været at flytte til Sydslesvig, mødet med mindretallet og de mange gøremål i det daglige og hvad der er af tanker og meget mere, der er som altid lagt op til en uformel aften, og ikke mindst dialog med foreningens medlemmer. 
Aftenens program
Der startes med sang og stegt svinekød, årstidens grøntsager osv., og interesserede kan også modtage invitation direkte via e-mail boettinger@borgerforeningen-flensborg.de eller se mere på hjemmesiden www.borgerforeningen-flensborg.de. Der er tilmeldingsfrist 13. februar og til den tid har foreningen også hele forårsprogrammet på plads og ser frem til også at være med til Friluftsmødet i Flensborg, hvor man kan møde foreningen på årsmødepladsen.