Kultur

Lisbet Buhl udstiller på SSFs gang: Fernisering 9. november
der fernisering på Lisbet Buhls udstilling på Flensborghus. Et uddrag af billeder vises for tiden på SSFs gang.
Lisbet Buhl har arbejdet med billedkunst i næsten 40 år, og på Flensborghus vises nogle af hendes billeder fra de første akrylmalerier i 1987 og frem til i dag. Flere af de nyeste værker er skabt specielt til denne udstilling.
Om værkerne
Lisbet Buhl fortæller, at hendes motiver, teknikker og udtryk har ændret sig gennem årene, men nysgerrigheden på farver, pigmenter, materialer og deres muligheder har hele tiden været drivkraften.
I dag arbejder hun især med akvarel, som hun synes rummer mange flere muligheder, end man umiddelbart forestiller sig. Lisbet er optaget af pigmenternes bevægelser, vandets påvirkning og de spor, der opstår undervejs. Hun eksperimenterer med forskellige teknikker og kombinerer undertiden akvarellen med blæk, tegning og broderi.
Hun udtaler, at ”interessant for mig er det, der opstår i spændingsfeltet mellem det, jeg styrer, og det, der sker i processen.”
Det vil sige, at hendes billeder gerne må rumme noget genkendeligt, men hun ønsker også at give billederne en åbenhed, der giver plads til egne associationer og fortolkninger.
Invitation
Ved ferniseringen, som holdes mandag den 9. november kl. 14:00, fortæller Lisbet Buhl lidt om sin udvikling, de forskellige teknikker og de tanker, der ligger bag billederne.
Hun tilføjer, at hun er glad for at udstille på Flensborghus og at hun vil glæde sig til at møde venner, bekendte og interesserede.


