Danmark og Tysklands ønske om at få grænselandets mindretalsmodel optaget på UNESCOs liste over immaterielle kulturarv i kategorien best practice - det var et af emnerne, da en delegation fra den europæiske mindretalsunion FUEN og fra Europæisk Dialog Forum forleden besøgte UNESCOs hovedsæde i Paris. På dagsordenen stod flere emner, men for det danske mindretal var der også behov for at komme ind på, hvorfor mindretalsmodellen i grænselandet ikke klarede springet på UNESCOs liste over immaterielle kulturarv i kategorien best practice.
I den forbindelse understregede SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen, der for tiden også er formand for Europæisk Dialog Forum, at immaterielle kulturarv ikke nødvendigvis kun behøver at handle om traditioner og skikke. Et emne, der netop omhandler, hvordan man i et grænseland har formået at gå sammen om at bevare og støtte mindretal, så de kan holde fast i og dyrke deres kultur, identitet og sprog, burde falde perfekt sammen med UNESCOs grundlæggende værdier. Ikke mindst derfor er det også prisværdigt, at Danmark og Tyskland hver især har optaget mindretalsmodellen på deres nationale liste over kulturarv.
- Men det ville klæde UNESCO, hvis man også på overordnet plan endnu engang så på, om grænselandets mindretalsmodel måske alligevel bør placeres på listen over best practice. Netop i disse tider, hvor grænselands spørgsmål og mindretal på flere måder står i fokus på konflikter, lyder det fra Jens A. Christiansen efter mødet.
Verdenssprog
Et andet emne, der optog delegationen, var UNESCOs atlas over verdenssprog.
UNESCO har nemlig udviklet et atlas over alle sprog, der tales rundt omkring på kloden. Det viser sig, at der findes over 2.000 sprog i 122 lande. Det blev i løbet af mødet tydeligt, at der her er et område, hvor mindretallenes organisationer og UNESCO har mange samarbejdsmuligheder og fælles interesser.
Senere på dagen mødtes delegationen med repræsentanter fra den bretonske og den korsikanske befolkningsgruppe i Frankrig, hvor mindretallene har trange kår. Det gælder også sprogligt, hvilket blandt andet skyldes en passus i den franske forfatning. ”Republikkens sprog er fransk” står der, og det udlægges på den måde, at brugssprog i alle officielle sammenhænge skal være fransk. Således fortrænger fransk mindretalssproget bretonsk, der står i fare for at uddø - selv om det er befolkningens oprindelige sprog i regionen Bretagne.