Sydslesvigske Forening (SSF) – den kulturelle hovedorganisation for det danske mindretal – reagerer skuffet på delstatsregeringens planer om at fjerne pligten til at udarbejde mindretalsrapporter fra kreds- og kommuneordningerne.

Ønsker delstaten at have mindretalsmodellen på UNESCOs nationale liste over Best Practice, bør man udvise en større interesse for mindretalsbeskyttelse.

Og netop dét handler sagen om – mindretalsbeskyttelse. For rapporteringspligten, som blev indført i 2015, er et centralt element i at skabe bevidsthed om mindretallenes eksistens i kredsene og kommunerne – dér, hvor dets medlemmer lever. Kun på den måde kan eventuelle mangler påpeges og udbedres.

”Gennemsigtighed med hensyn til den faktiske fremme og beskyttelse i kredsene og kommunerne er den grundlæggende forudsætning for en troværdig mindretalspolitik,” kommenterer Jens A. Christiansen, SSFs generalsekretær.

”At fjerne pligten til mindretalsrapporter ville være et beklageligt tilbageskridt for Slesvig-Holstens status som forbilledlig region for mindretalsbeskyttelse og -fremme. Talrige mindretal besøger os for at lære af os. Men det er ikke nok med ord alene – der må altid følge handlinger,” tilføjer Jens A. Christiansen, som samtidig udtrykker skuffelse over fremgangsmåden ved lovforslaget.

Således har samarbejdet mellem delstatsregeringen og mindretalsorganisationen SSF i de seneste år været meget positivt. At man i dette tilfælde ikke engang har søgt dialog, er ifølge SSFs generalsekretær et skridt i den forkerte retning.

Baggrund:
Pligten til at udarbejde mindretalsrapporter blev i 2015 optaget i kommune- og kredsordningerne. Den skal skabe gennemsigtighed i, hvordan kommunerne fremmer det danske mindretal, friserne samt de tyske sinti og romaer – og hvor der er mangler. Det drejer sig udelukkende om kredse og byer med professionel forvaltning i de regioner, hvor mindretallene traditionelt har hjemme.