Nyheder

Opbakning til amtsformænd i Gottorp Amt og Sydtønder Amt.

Opbakning til amtsformænd i Gottorp Amt og Sydtønder Amt

Tirsdag aften holdt både Gottorp Amt og Sydtønder Amt deres årlige generalforsamlinger. Begge steder var godt besøgte og begge steder bød på opbakning til de siddende amtsformænd. Således blev Tanja Bethge, amtsformand Gottorp Amt, og Elsbeth Ketelsen, amtsformand Sydtønder amt, genvalgt. Ligeledes blev største delen af bestyrelserne begge steder genvalgte.
Højste medlemstal
I Nibøl, hvor Sydstønder Amt holdt generalforsamlingen, kom amtsformand Elsbeth Ketelsen desuden med en glædelig udmelding. Medlemstallet i amtet er lige nu det højeste nogensinde, idet der aktuelt er lidt over 1600 medlemmer. Det er således lykkes flere steder at få yngre medlemmer ind i bestyrelserne, hvor de bidrager til at skabe et spændende og nyt program. Ikke mindste derfor er opbakningen til de mange arrangementer i distrikterne meget høj.
Amtsformanden nævnte dog også, at opbakningen til generalforsamlingerne på distriktsplan kunne være bedre. Men det arbejdes der på.
På amtsplan fejlede opbakningen intet. Ud af 31 mulige delegerede, var 25 mødt op. Sammen med gæster fra Tønder Amts Grænseforening hyggede de og lyttede til Elsbeth Ketelsen, der berettede om det gode arbejde som mindretallets mange ildsjæle udfører.