I Tyskland er der fire anerkendte nationale mindretal. Foruden det danske mindretal i Sydslesvig er det de tyske Sinti og Roma, sorberne i Lausitz samt den frisiske folkegruppe. Mindretallene har grundlæggende et godt samarbejde indbyrdes. De sidder for eksempel sammen i mindretalsrådet, har et sekretariat sammen, og de engagerer sig i den europæiske mindretalsunion FUEN. Men særligt det danske mindretal og friserne har nogle overlapninger, der er helt unikke. Det skyldes til dels geografien. Friserne findes nemlig langs den sydlige nordsøkyst fra Nederlandene til Nordfrisland i Sydslesvig, hvor det danske mindretal er hjemme.

En anden grund til det tætte samarbejde med friserne er, at en del af dem i Nordfrisland i tidernes morgen besluttede, at de vil orientere sig mod nord.

De kunne nemlig langt bedre genkende sig selv i den skandinaviske forståelse for demokrati og folkestyre, og samtidig var de efter 1. Verdenskrig godt trætte af det tyske.

Disse frisere – nationale frisere – gik derfor ind for en grænseflytning og indlemmelse af Nordfrisland i Danmark. Efter grænsedragningen 1920 grundlagde de i 1923 ”Friesisch-Schleswigscher Verein”, i dag ”Friisk Foriining”, som siden da samarbejder med det danske mindretal på flere områder.

Men på trods af det tætte samarbejde kan det til tider knibe med kendskabet til friserne. Et problem, som Bahne Bahnsen godt vil gøre noget ved. Derfor inviterede han KONTAKT på besøg på vestkysten.

FRIISK HÜS

Bahne Bahnsen var formand for Friisk Foriining fra 2013 til oktober 2021, han var lærer på Husum Danske Skole, og han er en af vicepræsidenterne i mindretalsunionen FUEN.

Vi møder Bahne i Friisk Hüs i Bredsted. Huset er lidt af en central for friserne i Nordfrisland. Der er mødelokaler, flere kontorer og et rum, hvor der laves podcast på frisisk. På første sal har Friisk Foriining kontor, men huset er ikke kun for den del af friserne, der orienterer sig mod det danske. Med i huset er nemlig også Frasche Rädj og Nordfriesischer Verein, der også er paraplyorganisation for 25 andre frisiske foreninger.

- Det havde ikke været muligt før i tiden. Vi var meget splittede, men i dag kan vi godt arbejde sammen. Der er sket meget på det område, fortæller Bahne Bahnsen på vej ind i huset.

Her på stedet kan man få en smagsprøve på det frisiske sprog, som man godt kan følge langt hen ad vejen med lidt kendskab til dansk, tysk, hollandsk, plattysk og engelsk - og der ikke tales for hurtigt.

I Friisk Hüs arbejder også Ilwe Boysen. Han er forretningsfører for Friisk Foriining, og han er på mange måder et godt eksempel på det tætte samarbejde mellem friserne og det danske mindretal.

Friisk Foriining fungerer på mange måder som et amt i SSF, hvilket skyldes, at SSF hjælper med det administrative arbejde.

- Vi er en selvstændig forening, men organisatorisk hører vi under SSF, forklarer Ilwe Boysen.

Han deltager blandt andet, når SSF holder møder med amtskonsulenterne, og Friisk Foriining er også repræsenteret i SSFs hovedstyrelse.

Men samarbejdet strækker sig over flere områder end det.

- Vi har også en repræsentant i Sundhedstjenesten, i Skoleforeningens styrelse, og vi er med i Det Sydslesvigske Samråd.

Friserne spillede også en afgørende rolle, da SSW blev grundlagt i 1948, men også i dag er friserne godt repræsenteret i partiet. For eksempel ved gruppeformanden i SSWs landdagsgruppe, Lars Harms.

Trods det tætte samarbejde understreger Bahne Bahnsen og Ilwe Boysen, at de 600 medlemmer i Friisk Foriining ikke er bindestregs-frisere eller dansk-frisiske.

- Her i regionen bliver vi helt automatisk påvirket af flere kulturer, og sådan skal det også være. Men Friisk Foriining arbejder for det frisiske, fastslår de, hvorefter de understreger det gode forhold mellem friserne og det danske mindretal.

Selvom Bahne Bahnsen har én enkelt ting, han vil påtale som forstyrrende faktor.

- Der tales tit om det dansk-tyske grænseland. Friserne hører også hjemme her, men vi glemmes stort set altid, når der tales om det dansk-tyske grænseland.

EN STOLT HISTORIE

Fra Friisk Hüs i Bredsted går turen til Hans Momsen Hus i Fahretoft.

Huset er et hallighus fra 1680. Det fungerer i dag som museum, café og forsamlingshus for den lokale friserforening. Her kan man blandt andet se, hvordan friserne boede, og indretningen giver lidt et billede af, hvem friserne er.

Det bliver tydeligt, at de er meget præget af det område, de har bosat sig i. Det vil sige marskområdet. Oprindeligt kommer friserne fra Øst- og Vestfrisland (Nederlandene), hvor deres historie ifølge Bahne Bahnsen startede for omkring 2300 år siden.

Friserne har altid orienteret sig mod vandet. De var sø- og handelsfolk, digebyggere og landmænd - i et område, hvor naturkræfterne altid har stor indflydelse på tilværelsen. Oprindeligt var der også frisere et godt stykke inde på fastlandet, men stridigheder med forskellige magthavere, deriblandt romerne, fik friserne til at trække mere og mere mod havet. Her kunne de leve i fred, uden konger og stridsmagter, der ville gøre livet tungt for dem.

“Lever duad as Slav” står der på frisernes flag i Nordfrisland. “Hellere død end slave” betyder det, og udsagnet er lidt et billede på frisernes historie. Man ville nemlig hellere leve i den til tider barske natur end at skulle bøje sig for en eller anden magthaver. Det er betegnende, at der er omkommet langt flere frisere i stormfloder end i krige.

Friserne lærte hurtigt at tilpasse sig naturen, og de lærte at tænke praktisk for at kunne leve i fred med deres sprog og kultur.

Det har blandt andet betydet, at friserne altid har været nødt til at bygge diger. I Nordfriesland er det blevet til omkring 1300 km diger, men kampen mod stigende vandstande er længe ikke overstået. I disse år hæves yderdigerne i Nordfriesland med 50 cm.

FRISERNE I DANMARK

I Hans Momsen Hus venter der en overraskelse på Bahnse Bahnsen. For der er på samme tid besøg fra en journalist fra Politiken. Hun holder møde med Christoph Schmidt, direktør for forskningscentret Nordfriisk Instituut. Formålet med besøget er en research til en mulig historie om friserne i Danmark. For selv om der i dag ikke findes nogen organiserede friserne i Danmark, er der for Bahne Bahnsen ingen tvivl om, at der stadig er frisere i landet.

- De er bare stort set assimileret med det danske, forklarer han.

Det vil sige, at de ikke længere dyrker sproget og kulturen. Men frisernes historiske aftryk i Danmark kan blandt andet ses på arkitekturen på vestkysten i den sydlige del nord for grænsen.

Bahne Bahnsen er ikke bleg for at give sin provokerende hypotese for, hvorfor der ikke længere et aktivt frisisk mindretal i Danmark.

- Danskerne har det jo tit svært ved at have en kultur ved siden af den egne, siger han til journalisten fra Politiken.

UDFORDRET UDEN MODERLAND

I Sydslesvig er der ikke udsigt til, at det frisiske mindretal assimileres. Selv om situationen for dem er meget anderledes end for det danske mindretal.

Det skyldes blandt andet, at de ikke har et moderland at læne sig op ad. De kan med andre ord ikke importere frisisk sprog og kultur. De kan ikke få sprog- og kulturindsprøjtninger ved at sende unge på studieophold til moderlandet. Samtidig er der ingen økonomisk merværdi i at lære sproget. Det vil sige, at ingen vælger frisisk for at kunne øge mulighederne på arbejdsmarkedet.

Det er en kæmpe udfordring for de fleste Non-Kin-State mindretal, det vil sige mindretal uden moderland.

Men her viser friserne lidt af den karakter, der præger dem.

- Vi er selvfølgelig opmærksom på det. Men det er jo ikke nyt, at vi er udfordret. Det har vi været i mange år, og vi er her skam endnu, fastslår Ilwe Boysen.

KAN DU FORSTÅ FRISISK?

E Friisk Foriining än e SSF heewe en tacht än gou tuhuupeårbe maenouder. Ouers wilems breecht et waasen amenouder. Deeram wus KONTAKT tu besäk bai da frasche, weer we mör am e frasch kultuur än histoorie tu waasen füngen. Wan oudere dåt teema uk intresant fine, san ja hartlik wäljkiimen bai e Friisk Foriining önj Bräist unti önjt Hans Momsen hüs önj Foortuft.