Senior

Provsten fortalte om sit liv i Sydslesvig.

Provsten fortalte om sit liv i Sydslesvig

Onsdag den 4. november havde Det Humanitære Udvalg fornøjelsen af at byde Charlotte Thea Gade velkommen. Hun fortalte engageret om sig selv, sin baggrund og sit liv som provst i Sydslesvig.
Foredraget kom vidt omkring. Med udgangspunkt i små anekdoter fra barndommen fortalte hun om den vej, der førte hende til Flensborg. Hun fik tidligt interesse for både Tyskland og Sydslesvig, en interesse som siden har ført hende til provsteembedet i Sydslesvig.
I anden del af eftermiddagen satte hun fokus på sit første år som provst. Økonomiske udfordringer har naturligt fyldt en del, men hun fremhævede især de mange møder med mennesker som noget af det mest givende ved arbejdet. Desuden har hun hæftet sig ved den store sangglæde, som kendetegner det sydslesvigske fællesskab.
Det blev en både munter, lærerig og interessant eftermiddag, og de mange spørgsmål viste tydeligt publikums store interesse.