Tekst: Lektor Kirsten Jensen

For femten år siden tilbød jeg et kursus i russisk under Voksenundervisningen. Kurset var ment til pensionister, men flere af mine daværende danskelever meldte sig også. I første omgang tænkte jeg på at afvise dem, men kom så i tanke om, at jeg selv havde sagt til dem, at de skulle bruge danskundervisningen til noget andet end dansktimerne, f.eks. til at gå til noget andet på dansk for at bruge sproget.
Kurset startede med 17 deltagere, Alle sled med at lære at læse bogstaverne, en vigtig ting for at kunne gå alene rundt i en russisk by, så man selv kan køre med sporvogn, bus og undergrundsbane og komme i den rigtige retning. Eller så man kan se på hvilken gade man har stillet sin bil, og hvad butikkerne handler med.
Derefter fulgte tallene og “Hvad koster det?”, så de også kunne købe souvenirs. Udtalen var svær for mange, men heldigvis er alle begynderbøger udstyret med angivelser af, hvor trykket på ordene ligger, for trykket er meget vigtigt for at blive forstået, hvorimod det ikke er så vigtigt, om man får den rigtige endelse på ordene.
Jeg havde egentlig tænkt, at deltagerne ville nøjes med disse kundskaber, som gjorde det muligt at færdes alene i Rusland. Men nej, da året var slut, ville de fleste fortsætte. Og sådan gik det år efter år. Deltagerne blev færre med årene, nogle prioriterede andet højere - og andre syntes, at det var for svært. På et tidspunkt var der så få, så jeg ikke ville bede Voksenundervisningen om at yde lærerbetaling til mig. Siden underviste jeg eleverne gratis. 
Det sidste år har der kun været fem deltagere. Vi har mødtes næsten hver tirsdag formiddag året rundt. Alle er myreflittige, og kommer velforberedte hver gang, 
Da Rusland annekterede Krim, ville jeg holde op, og igen da Rusland overfaldt Ukraine, men eleverne ville fortsætte, da de var kommet så godt i gang.
Nu her til sommer, sagde jeg alligevel til dem, at kurset var slut. Eleverne kan nu selv. Mit grundlag for at undervise i russisk er, at jeg for 54 år siden gik et år på begynderkursus i russisk på Aarhus Universitet, fordi jeg ville lære at læse russiske artikler om de eskimoer /inuit. der lever i Rusland. Og siden har jeg nogle gange brugt russisk i Rusland, Polen og Tjekkoslovakiet, og i begrænset omfang har jeg læst faglitteratur på russisk. 
Men min viden er begrænset og gammel, og jeg ved slet ikke, hvordan sproget har ændret sig i alle disse år, - og eleverne er nu så vidt, at de kan selv. De har en bog, som de kan læse videre i. Jeg vil gerne hjælpe dem med at finde yderligere bøger – dem kan vi bestille i Finland.  Desuden hjælper flere af eleverne ukrainske flygtninge og får derved brugt det russiske sprog.
Fremover vil vi vedligeholde kontakten, men kun mødes en gang om måneden, hvor vi mest på russisk vil fortælle hinanden om stort og småt, og om hvad vi har oplevet siden sidst.
Siden 2006
Kirsten Jensen har tilbudt Russisk sprog for pensionister i SSF Humanitært Udvalgs folder siden 2010 og for sidste gang i forårsfolderen 2025 (red.)