Nyheder

Sigurds Danmarkshistorie og kontakt til medlemmerne
SSF-distrikterne Flensborg Nord og Centrum-Duborg-Vest er gået sammen om et arrangement, der holdes den 27. januar i Tønnsenhuset. Fra kl. 14-17 danner Sigurd Barretts Danmarkshistorie grundlaget for et familiearrangement, der opfylder flere formål. Det ene er, at distrikternes medlemmer - i alle aldre - er fælles om en aktivitet. Det andet er, at distrikterne får lejlighed til at komme i snak med medlemmerne for derigennem at høre, hvad de godt kunne tænke sig af aktiviteter.
Foruden, at der vises udsnit af Sigurds Danmarks historie, synges der sange og så skal hænderne bruges - der strikkes blandt andet sommerfugle og pomponer bliver til dyr.
Distrikterne meddeler desuden, at det er gratis at deltage og at materiale ligger klar. Der er ikke behov for tilmelding.


