Senior
Søren Ryge på Flensborghus
Den 11. september kl. 14:30 kan man opleve Søren Ryge Petersen på Flensborghus, hvor han holder foredrag om en perlerække af mennesker og måske lidt om barndommen i Sydslesvig. Det er SSF Humanitært Udvalg, der står for arrangementet.
Søren Ryge er en fortæller i særklasse, og når han holder foredrag, er det ikke om blomster og kartofler, men om mennesker. Ganske almindelige mennesker med en ualmindelig historie.
Anne Margrethe med Danmarks bedste kringle, ostehandleren fra Skagen, onkel Aage fra Amerika, Evald med hvidkålssuppen og Lis med dyrene udgør en imponerende perlerække af mennesker. Dertil måske lidt om barndommen i Sydslesvig og livet på gården på Djursland.
Det er Humanitært Udvalg og SSF Flensborg By som inviterer med støtte fra Ejderlandets Samfund.
Entreen inkl. kaffe er 5 €. Tilmelding senest mandag den 9. september til Tine Andresen på mail til tine@syfo.de eller tlf. +49 461 14 40 81 50.