Nyheder

Tak for besøget- Kong Frederik og Dronning Mary.

Tak for besøget- Kong Frederik og Dronning Mary

Tirsdag den 22. oktober 2024 var på mange måder en historisk dag for det danske mindretal i Sydslesvig. For den dag besøgte Danmarks nye Kongepar - Kong Frederik og Dronning Mary - Danevirke Museum og Flensborghus. Besøget skete i forbindelse med et tiltrædelsesbesøg i Tyskland. Således startede Kongeparret besøget mandag den 21. oktober i Berlin, hvor deres Majestæter blev modtaget af forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier. Deres Majestæter deltog desuden i en rundvisning i den tyske Forbundsdag, og senere på dagen var Kong Frederik og Dronning Mary med, da repræsentanter fra de fem nordiske lande og værtslandet Tyskland i fællesskab markerede 25-års jubilæet for det nordiske ambassadeanlæg i Berlin.

Foruden Danmarks Kongepar og forbundspræsident Frank-Walter Steinmeier, deltog D.K.H. Kronprinsesse Victoria og Prins Daniel af Sverige, D.K.H. Kronprins Haakon og Kronprinsesse Mette-Marit af Norge, Finlands præsident, Alexander Stubb, Islands præsident, Halla Tómasdóttir, udenrigsministrene fra de fem nordiske lande og Tyskland samt generalsekretær for Nordisk Ministerråd Karen Ellemann.

Dag to på tiltrædelsesbesøget startede i Kiel, hvor Slesvig-Holstens ministerpræsident, Daniel Günther, var vært ved en officiel modtagelse i delstatens hovedstad. Andet stop på åbningen af en energikonference på forskningscentret GEOMAR Ocean Research. Konferencen havde blandt andet fokus på, hvordan udbygningen af den infrastruktur, der skal bringe grøn brint til Tyskland.

Efter de to besøg i Kiel, gik turen videre til det danske mindretal. Det skete i form af et besøg ved Danevirke Museum, hvor den nye Museumsbygning, som A. P. Møller Fonden og Augustinusfonden generøst har doneret til SSF, stod i centrum.

Kongen foretog det første symbolske spadestik til det nye formidlingscenter. Det var optakten til byggeriet, som startede i begyndelsen af november.

Desuden kunne Kongeparret kaste et eksklusivt blik på Kampestensmuren fra vikingetiden. Denne mur, som formentlig er bygget af Kong Godfred omkring år 800, hører til de mest imponerende bygningsværker i Danevirke. Det er den første murede mur i Nordeuropa og blev bygget af ca. 20 millioner kampesten, som blev hentet fra kysten, hugget til og samlet til et 3 km lang, 3 m høj og 3 m bredt bolværk i sten. Kampestensmuren ligger i dag skjult i voldene. Men Danevirke Museum kunne orientere Kongeparret om, at den vil være synlig for offentligheden fra 2026.

Flensborghus

Kongeparrets besøg fortsatte i Flensborg, hvor det danske mindretal tog imod dem. Efter ankomst via Nørregade, hvor publikum stod med viftende Dannebrog, hilste Kongeparret, der blandt andet blev ledsaget af Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther og Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, på repræsentanter fra de danske organisationer i Sydslesvig. I Store Sal fik Kongeparret lejlighed til at høre om, hvordan organisationerne samt de mange ildsjæle i fællesskab arbejder for at skabe rammen, så båndet til Danmark fortsat er stærkt. Og netop båndet mellem Danmark og de dansksindede i Sydslesvig fremhævede Kongeparret efterfølgende. 

Besøget sluttede på Skibsbroen, hvorfra Kongeparret kørte tilbage til flyvestationen i Jagel. Forinden havde Kong Frederik og Dronning Mary hilst på nogle af de mange tilskuere, der stod på parkeringspladsen ved Flensborghus.   

Således var mindretallet på mange forskellige måder med til at vise, at båndet mellem Kongehuset og det danske mindretal også under Kong Frederik X. er stærk og, at det vedligeholdes.