Facebook

PÅ VEJ TIL EUROPEADA - PRESSEMØDE I ÅBENRÅ

Nu kan vi snart begynde at tælle ned - lørdag åbnes Europeada. Det betyder, at halvandet års forberedelse og planlægning nu må vise, om det holder. De sidste indledende øvelser bliver nu afsluttet, hvilket indbærer et pressemøde, som netop blev holdt i Åbenrå.

Holdet bag Europeada samt de fire værtsmindretal havde inviteret til det, og Der Nordschleswiger, med chefredaktør Gwyn Nissen og sit team, stod for den professionelle gennemførelse.

Journalister fra rundt om i Europa var enten mødt op eller fulgte med online. Her kunne de også stille spørgsmål, hvilket de gjorde flittigt. De spurgte for eksempel ind til spillestederne, hvad turneringen betyder for mindretallene og hvem der må regnes som favoritter til at vinde turneringen.

På herresiden blev der i den forbindelse blandt andet nævnt holdene fra Sydtyrol og Oberschlesien. Hos kvinderne blev det sydslesvigske landshold nævnt flere gange, men repræsentanten fra friserne fastslog, at deres hold også spiller godt. Derfor håber han på en finalekamp mellem Sydslesvig og Nordfraschlönj.

Ydermere blev der spurgt ind til, om kampene kan ses live i fjernsynet. Hertil kunne projektleder Ruwen Möller fortælle, at der følger et tv-hold fra MDR med det sorbiske mindretal. De kommer nok til at vise noget, men tv-stationer i grænseregionen sender ikke live. Flere vil berette fra Europeada, men det bliver ikke direkte fra kampene.

Kan følges online

Men når nu ikke de store tv-stationer vil sende live, så må man finde andre løsninger. Det har teamet bag Europeada gjort. Alle spillesteder er således udstyret med smarte kameraer. De kan følge bolden automatisk og på den måde følge alle kampene - uden at der skal stilles professionel personale til rådighed. På den måde kan kampene følges live på YouTube. Links til alle Europeadas Social Media kanaler findes på europeada.eu/dk/

Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger

Bund Deutscher Nordschleswiger - Deutsche Minderheit in Dänemark

Friisk Foriining

Europeada 2024