De danske Årsmøder i Sydslesvig
En gang om året mødes det danske mindretal til De danske Årsmøder i Sydslesvig.
Årsmøderne, der arrangeres af SSF, er en mangfoldighed af arrangementer fra debatmøder over forsamlingshusmøder, grillfester og familiearrangementer til store regionale folkefester. I de cirka 40 lokale og regionale møder i løbet af tre dage i forsommeren deltager ca. 20.000 mennesker.
I årsmøderne deltager mennesker i alle aldre fra de mangfoldige danske organisationer, foreninger og institutioner i Sydslesvig. Desuden er der et stort antal orkestre og andre kulturelle indslag fra Danmark.
I årsmøderne deltager også talstærkt repræsentanter for det officielle Danmark: Medlemmer af regeringen, Folketinget, regionsråd, kommuner og organisationer er inviteret til at tale og overbringe hilsner.
De danske Årsmøder i Sydslesvig blev gennemført for første gang i 1921 efter folkeafstemningen om grænsedragningen af 1920.
Når årsmødeweekenden nærmer sig, vil det mangfoldige program og andre informationer offentliggøres her på siden.
I det store jubilæumsår 2020 må årsmøderne, der skulle finde sted i dagene 19.-21. juni, dog aflyses grundet Corona-krisen.
Yderliger årsmødedatoer:
7.-9. juni 2024
23.-25. maj 2025
5.-7. juni 2026