Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

Der er nemlig god grund til at antage, at når domstolen bekendtgør sin kendelse om nogle måneder, så vil det ske i de nationale mindretals favør.

Derfor alt andet lige er det af interesse ikke mindst for det danske mindretal i Sydslesvig at drøfte emnet mindretal og mindretals rettigheder med EU-ansvarlige på åstedet; i et forsøg på - uden at skrue forventningerne for højt op - at gøre dem forståelig, at EU bør tage et mindretalspolitisk ansvar.

På dagsordenen for DFNs rejse til Bruxelles står derfor bl.a. en orientering om og en vurdering af EUs regionaludvalgs betydning for mindretallene ved den tyske belgier, EP-parlamentariker og udvalgsmedlem Karl-Heinz Lambertz samt de danske EP-parlamentarikere Christel Schaldemose, Morten Løkkegaard og Morten Helveg Petersen.

Kultur og (ud)dannelse drøftes med næstformanden for Europaparlamentets fagudvalg Helga Trüpel, og i parlamentet venter endvidere en samtalerunde med de slesvig-holstenske EP-parlamentarikere Reimer Böge og Ulrike Rodust.

Også de "traditionelle mindretals parlamentariske intergruppe" gæster delegationen fra Slesvig-Holsten og Sønderjylland, idet formanden for denne intergroup, Nils Torvalds tager imod.

Danmarks EU-ambassadør Kim Jørgensen byder DialogForumNordens delegation velkommen ved en reception, og i den forbindelse tilstræbes en informationssamtale også med Tysklands EU-repræsentantskab.

I DialogForumNorden mødes det politiske grænseland med foreninger og institutioner fra flertal og mindretal i en mindretalspolitisk dialog.

DFN har ministerpræsidentens mindretalskommitterede Renate Schnack som formand.

Det danske mindretal er repræsenteret gennem SSF og SSW.