
Folketeatret
Frøken Nitouche
Søndag den 20. november kl. 20 - Stadttheater, Flensborg
”For Celestin er Floridor. Og Floridor er Celestin!” Således begynder denne forrygende forvekslingsfarce - udødeliggjort på film i 1963 med Lone Hertz og Dirch Passer i hovedrollerne.
Stykket er en charmerende fortælling fra 1880ernes Frankrig, hvis temaer om dyd og lyst, tradition og frigørelse, har gjort det evigt aktuelt. Rollerne er ligeså arketypiske, som de er morsomme: Den frejdige Nitouche, den koleriske major, teaterdivaen Corinna og selvfølgelig den altid charmerende Celestin og Floridor!
Forestillingen er i 2016-udgaven gendigtet og bearbejdet af Vase & Fuglsang - to af landets førende komedie- og revy-forfattere, der også stod bag Folketeatrets opdaterede turnéversion af Sommer i Tyrol. Der lægges op til en farverig teaterfest, der har evnen til at gå lige i hjertet på publikum.
Medvirkende: Lone Hertz, Pelle Emil Hebsgaard, Asger Reher, Trine Gadeberg, Johannes Nymark, Kristian Boland, Karin Nordly-Holst m.fl.
Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL og ved indgangen
Arrangør: Sydslesvigsk Forening