Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

Dette politiske og civilisatoriske tidehverv, som vi tilsyneladende befinder os i, giver et indtryk af, at den fred, vi har kunnet nyde godt af de sidste 70 år på vort kontinent, og som EU, som det fredsprojekt det er, fik Nobels fredspris for i 2012, ikke længere kan tages for givet.

Freden opleves som værende truet af de politiske forandringer, der pågår i disse dage, måneder og år.

Måske er det grunden til, at det er så populært lige for tiden at bygge fysiske og åndelige mure og hegn op omkring sig selv og sin nation, som værn mod den store globale verden, der opfattes som en trussel mod ens egen kendte og fortrolige hjemstavn.

I vort grænseland har vi erfaringer med dette at åbne sig ud mod verden hhv. lukke sig omkring sig selv.

På den ene side har danskere, tyskere og frisere levet fredeligt og fordrageligt sammen med hinanden som gode naboer i mange århundreder.

På den anden side har vi også prøvet at være ikke bare uvenner men ligefrem hinandens fjender, parate til at dræbe den tidligere gode nabo, parate til selv at dø, om så det gjaldt.

I mange årtier har danske og tyske i vort grænseland lukket sig omkring sig selv. Man rejste den nationale og kulturelle mur, bag hvilken man kunne passe sig selv og dyrke det triste og glædesløse liv beroende på et mod og ved siden af hinanden.

Men under den lange forsoningsproces, i hvilken vi har haft fokus på og politisk vilje til at genskabe tilliden til og respekten for hinanden har den gensidige ignorance forandret sig til et samliv.

Ved i fællesskab at nedbryde det, der skilte ad, som mure, barrierer, fordomme, klicheer, had og ringeagt, har vi i dag opnået at kunne leve og dyrke en fredelig og venskabelig sameksistens til gensidig berigelse.

Der er vel ingen af os her i grænselandet endsige i Danmark eller Tyskland, der ønsker tiden skruet 150 år tilbage rent politisk.

Tværtimod, vil vi det grænseoverskridende dansk-tyske samarbejde. Realisere Tysklandsstrategien. Sammen udvikle Region Syddanmark og delstaten Slesvig-Holsten.

Bygge en dansk-tysk banegård. Videreudvikle det kulturelle samarbejde omkring museer, teater, symfoniorkestre og to-sprogetheden. Etablere et Mindretallenes Hus, et fredens symbol.

Det skal vi holde hinanden fast på især i tider, hvor det grænseoverskridende dansk-tyske samarbejde har det svært med at leve op til de gensidige forventninger.

Jon Hardon Hansen