Facebook

MINDRETALSLABYRINTH I SANKELMARK

Det kan være svært at komme ud af eller ind i et mindretal, men det er nu ikke det, der tænkes på ved det nye mindretalslabyrint i Sankelmark der nu er åben for alle. Labyrinten er et såkaldt Escape Room. Det vil sige, at man i grupper skal løse gåder for at komme ud af et rum henholdsvis en labyrint. I dette tilfælde dog med den særegenhed, at gåderne bygger på fortællinger og historier fra grænselandets fire autoktone mindretal - det tyske mindretal i Nordslesvig, friserne, det danske mindretal i Sydslesvig samt de tyske Sinti og Roma. Interesserede grupper kan tilmelde sig på hjemmesiden www.minority-network.org/veranstaltungen/minderheitenlabyrinth eller ved at sende en mail til ham (l.bossen@sankelmark.de).

Sammen med mindretalsunionen FUEN, forskningscenteret ECMI og Europäische Akademie Schleswig-Holstein, har mindretallene grundlagt et mindretalskompetencenetværk (MKN), der har stået for udviklingen af labyrinten. Det er sket i samarbejde med virksomheden Off The Beaten Track UG. De har erfaring med at udvikle Escape Room, og bunkeren under Akademiezenter Sankelmark er et oplagt sted til en labyrint med en masse lyseffekter og den helt rigtige stemning.