
FOLKEHØRING: HVAD ER DANSK KULTUR I SYDSLESVIG?
Er dansk kultur i Danmark anderledes end dansk kultur i Sydslesvig? Ugeavisen Sydslesvig starter en folkehøring, der skal give et bud på, hvad der er særlig dansk kultur i Sydslesvig.
Skriv jeres bud på det her i kommentarsportet.
På baggrund af jeres input udvælger vi – sammen med en gruppe eksperter – en liste med forslag, som efterfølgende bliver lagt ud til afstemning.
Så, hvad siger I? Hvad er særlig dansk kultur i Sydslesvig?
AFSTEMNING I DANMARK
Baggrunden for den sydslesvigske folkehøring er, at der i Danmark netop nu foregår en afstemning om 20 forslag, som potentielt kan blive en del af Danmarks kulturarv. De 20 forslag er udvalgt blandt mere end 10.000 idéer, som befolkningen har indsendt.
Ud fra det indsendte udvalgte kulturministeren – sammen med kulturikonerne Ghita Nørby og Søren Ryge – de 20 bud, som man nu kan stemme på.
Det vil sige, at Danmarks kulturminister, Jacob Engel-Schmidt, med folkets hjælp vil finde frem til, hvad der særligt kendetegner dansk kultur – og siden sydslesvigere er del af det danske folkefællesskab, er vi naturligvis også velkomne til at deltage i den officielle afstemning. Den findes her:
kum.dk/kulturomraader/kulturarv/folkehoering/afstemning
Men husk også at deltage i den sydslesvigske folkehøring. Skriv jeres bud på særlig dansk kultur i Sydslesvig i kommentarsporet herunder.