Facebook

BEVILLING: TO STÆRKE FÆLLESPROJEKTER PÅ VEJ

Sydslesvigudvalgets meddelelse om bevillingen for 2026 har vakt stor glæde hos Sydslesvigsk Forening (SSF). Det skyldes både fremskrivningen på driftstilskuddet – den ligger på 2,5 procent – men særdeles også to fællesprojekter, der nu kan realiseres takket være projekttilskud fra Sydslesvigudvalget.

Det ene projekt ansøgte SSF om på vegne af Dansk Skoleforening for Sydslesvig, Sydslesvig Danske Ungdomsforeninger (SdU), Dansk Kirke i Sydslesvig (DKS), Flensborg Avis og SSF. Det går ud på at udstyre omkring 120 af mindretallets bygninger – det vil sige skoler, institutioner og forsamlingshuse – med aktuelle portrætter af D.M. Kongen og Dronningen.

Det andet fællesprojekt, som Sydslesvigudvalget har sagt ja til, er projektet „Sammen om fællesskaber“. I det vil Dansk Sundhedstjeneste, Dansk Kirke i Sydslesvig og SSF kortlægge, adressere og bekæmpe ensomheden blandt ældre i Sydslesvig. Organisationerne ønsker at forbinde ensomme ældre med aktive seniorer og frivillige og genintegrere de ældre ensomme i et aktivt seniorliv via DKS’ og SSF’s kulturtilbud og humanitære arrangementer.

Læs mere på syfo.de/news/detail/bevilling-to-staerke-faellesprojekter-paa-vej/new694167fbbbad5326368727

Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V. Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig e.V. Dansk Kirke i Sydslesvig Flensborg Avis