Sydslesvigsk Forening (SSF) lancerer i dag et nyt kampagne-logo som fremover vil optræde på vores publikationer, breve, indbydelser, kuverter og lignende for at få en mere effektiv og opdateret liste over alle SSF-medlemmers mailadresser.
Som omtalt i denne uges KONTAKT, har SSF’s amtskonsulent for SSF Flensborg Amt knas med at få sine elektroniske nyhedsbreve ud til alle, der gerne vil orienteres elektronisk.
Det er hun ikke ene om!
Hele vejen rundt i SSF-organisationen, på samtlige amtssekretariater i og alle distrikter, gør vi derfor nu en ekstra indsats for at forbedre og udvide den digitale kommunikation og informationsstrøm til alle medlemmer af Sydslesvigsk Forening.
Det nye logo skal minde hver enkelt SSF-medlem om at indsende deres nuværende, aktuelle og aktive mailadresse.