Facebook

BESØG FRA FUEN

Tirsdag aften havde vi på Flensborghus besøg af repræsentanter fra mindretalsunionen FUEN - Federal Union of European Nationalities. Præsident Olivia Schubert, vicepræsident Bahne Bahnsen, sekretariatsleder Éva Adél Pénzes og pressemedarbejder Lucas Netter deltog i et møde med SSF’s ledelse.

I den forbindelse blev der talt om den europæiske mindretalspolitik og FUENs rolle i den. Således handlede det blandt andet om geoblocking, der er en udfordring for mange mindretal i grænseregioner. Der blev desuden talt om EU’s udvikling generelt, næste FUEN-kongres og om mulighederne for, at mindretallenes medlemmer bedre kan lære hinanden at kende.

Besøget tirsdag aften var en del af Olivia Schuberts tiltrædelsesbesøg i grænselandet. Hun blev FUEN-præsident ved den seneste kongres, som blev holdt i oktober 2025.