TORSDAGSKOMMENTAR

Det må andre vist tage sig af.

Mindretallenes Hus har været et tilbagevendende emne på åbne møder i SSFs hovedstyrelse igennem et årti. Fra begyndelsen blev det forventet, at driftsomkostninger og afskrivninger ikke kunne vælte noget læs og tvinge foreningens hånd med hensyn til andre opgaver.

Perspektivet har også derfor hele tiden været et andet end disse udgifter, som egentlig er ret nemme at forholde sig til. Perspektivet er et fint, nødvendigt og visionært Mindretallenes Hus, i en forholdsvis lille region, hvor fire mindretal bor hus om hus og har udviklet forhold, som kan være et forbillede for hele Europa.

Vi er i modsætning til langt de fleste mindretal privilegerede, ja i sammenligning regelret forkælede. Hvorfor det er blevet sådan og, hvordan andre kan få det lignende, kan vi

ikke bare beholde for os selv.

At debatten nu er kommet to minutter i tolv i stedet for et andet tidspunkt indenfor årtiet, har ærgret mig, selvom den på en måde ikke handler om noget nyt. Grundlæggende kan vi ikke have nok i os selv. (Læs venligst dagens uddybende artikel om Mindretallenes Hus på side 2 af dagens KONTAKT).

Bare som et eksempel, så ville SSW i Kiel ikke have haft succes med forhøjelse at tilskuddet til SSF/mindretallet, hvis vi ikke generelt havde vores anerkendte plads i samfundet som helhed. I dette stykke definerer vi så denne plads som en forpligtelse til - med til rådighed stående midler - at se ud over egen tallerken.

Den opfattelse, at projektet ”Mindretallenes Hus” ikke er vor opgave, kan man selvfølgelig have. Men den kan ikke begrundes med, at der er driftsomkostninger og afskrivninger m.m.

At andre ville være nærmere til det og, at et andet sted end Flensborg ville være bedre egnet, kunne jeg nok snildt gå ind på. Hvis bare man ville sige ”hvem” og især ”hvornår”?

Som landet ligger, er Mindretallenes Hus en nødvendig opgave. Nu. For os.

Preben K. Mogensen

Byformand, SSF Flensborg by

Læs mere om Mindretallenes Hus på side 2 i dagens udgave af KONTAKT: