Den Ny Opera & Figaros
Piraterne fra Penzance - svinger træbenet og går planken ud
Lørdag den 13. januar kl. 20 - Stadttheater, Flensborg
Gilbert & Sullivans uforglemmelige operette ’Piraterne fra Penzance’ er et overflødighedshorn af sentimentale sørøvere, bøvede betjente, dejlige damer, tunghøre tanter, flotte fyre og gamle generaler. Hos Figaros varetages alle rollerne af sopranen Lisbeth Kjærulff, barytonen Hans Dueholm og den nytilkomne skuespiller, sanger og entertainer Rasmus Krogsgaard. Orkestret er Figaros faste husorkester - OneBigMan Symphony Orchestra i skikkelse af pianist m.m. Allan Dahl Hansen.
Og når Figaros tilsætter sin sædvanlige komik til Gilbert & Sullivans i forvejen humørfyldte forestilling, er der garanti for en morsom aften i teatret.
Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL og ved indgangen
Arrangør: Sydslesvigsk Forening