DANSK-TYSKE KULTURDAGE i HARRISLEE
Torsdag den 8. marts - søndag den 11. marts
Harreslev vest for Flensborg hører til det danske mindretals højborge. Det markerer mindretal og flertal i kommunen ved at invitere til DANSK-TYSKE KULTURDAGE, der i år finder sted fra den 8. til den 11. marts.
Programmet for de fire dage arrangeres fra dansk side bl.a. af SSF-distriktet, menigheden, fritidshjemmet og kvindeforeningen.
PROGRAM
Torsdag den 8. marts
• Åbning med tidligere kulturminister Anke Spoorendonk og musikalsk aften kl. 19 i Borgerhuset, hvor Skoleforeningens Underholdningsorkester »Skurk«, »Harr'lee Gospel Singers« og koret »Frohsinn« optræder.
Fredag den 9. marts
• Fodboldturnering mellem danske og tyske hold i Harreslev Danske Skoles gymnastiksal kl. 14-18, hvor det danske fritidshjem/Haus der Kinder und Jugend, HKUF/TSV Nord og danske og tyske konfirmandhold dyster.
• En »Bibelsk spisning« kl. 18 i Haus der Kirche.
Lørdag den 10. marts
• En guidet tur gennem Industrimuseet i Kobbermølle kl. 11.
• Sønderjysk kaffebord i Harreslev Danske Skole kl. 15 med underholdning ved »Rødkål & Sauerkraut«.
• Koncert med Padborg Jernbaneorkester i Industrimuseet i Kobbermølle kl. 19:30.
Søndag den 11. marts
• Dansk-tysk gudstjeneste kl. 14 i Bov kirke, med »Harr'lee Gospel Singers« og ungdomskor. Man mødes kl. 12:45 ved den gamle skole i Nyhus og går over grænsen til Bov. Efter gudstjenesten kaffe på Bov Kro.
Yderligere informationer om arrangementerne, adresser og billetsalg: se billederne.