Facebook

KOMMENTAR

 

Det er en barsk og utaknemmelig opgave, vores politiske mindretalsfæller er kommet på. For vi vælgere glemmer nemlig alt for hurtigt. Og vi honorerer sjældent det, som er blevet opnået. Det tager vi for givet. Vi vil hele tiden have mere.

Derfor lad os lige huske på: Hvis ikke vi i årtier havde haft engagerede og dygtige SSW-politikere i byer, kredse og landkommuner og også på landsplan, så ville hverdagen for hver enkelt af os - og for mindretallet som fællesskab - se helt anderledes ud i dag. Vi ville være meget langt fra ligestilling.

For helt nøgternt betragtet må vi konstatere: Uden SSW havde Skoleforeningen for længst måttet lukke flere danske skoler, fordi vores børn ikke længere var 100 % værd. Uden SSW havde kommuner ikke givet tilskud til det lokale danske kultur- eller ungdomsarbejde. Og uden SSW ville mange mennesker i den tyske befolkning ikke vide og værdsætte, at de har mindretal, som er en berigelse.

Uden SSW ville vi ikke have det mindretal, vi har i dag. Det må vi ikke glemme. Med al respekt for den enkeltes frie valg må vi derfor fastslå: Vi alle skylder SSW noget, selv om det hurtigt bliver glemt i hverdagen - når først pengene er der eller nedskæringen er blevet forhindret.

Det mindste vi kan gøre for vores 632 kandiderende mindretalsfæller er at sørge for, at de får mulighed for også fremover uforbeholdent at kæmpe for os i byråd, i kommuneråd og i kredsdage. Det er solidarisk. Men det er også rent egoistisk set for os som mindretalsmedlemmer det bedste valg.