Facebook

STOR INTERESSE PÅ KULTURNATTEN

En lind strøm af mennesker flyder gennem Folketingets Sønderjyske Værelse, hvor repræsentanter for danske organisationer i Sydslesvig i aften slår klar til at fortælle om det danske mindretal under Kulturnatten 2018 i København. I år står især Sydslesvigs nye UNESCO-verdensarv Danevirke i centrum. Arkæolog Nis Hardt og medarbejder Lisbeth Bredholt Christensen fra Danevirke Museum står klar til at fortælle om dette vigtige stykke danmarkshistorie, der er et af landets største nationale symboler og kaldes ”Danmarks fødselsattest”.

Es særligt tilløbsstykke er lykkehjulet, hvor der skal svares på spørgsmål om Sydslesvig og Danevirke for at vinde en gevinst fra ”grænsekiosken”. Eksempel: Hvem er Vindebypigen? A) Vindronning, B) Skønhedsdronning, C) Moselig. - Det giver lejlighed til at fortælle mere om mindretallet og den ny verdensarv.

Repræsentanterne for SSF, SSW, SdU, Kirken og Biblioteket får understøttelse af Grænseforeningens unge kulturmødeambassadører, der bærer budskabet om Sydslesvig og at ”danskerne findes i mange modeller” ud på Christiansborg korridorer.

www.danevirkemuseum.de

Foto: SPT