Facebook

KOM TIL "SLYNGELORKESTRET" PÅ SØNDAG I HARRESLEV

Promenadeorkestret Lauseniana, der også er kendt under navnet "Slyngelorkestret", giver igen nytårskoncert i Sydslesvig. Den 20. januar kommer de til Harreslev og medbringer som altid et musikprogram, der er glad og livsbekræftende.

Lauseniana er et fællesjysk underholdningsorkester, der vil skabe musikglæde og holde den lødige underholdningsmusik levende. Dets repertoire spænder fra wieneroperetternes fejende valserytmer over Lumbyes indsmigrende melodier til vore dages moderne musicaltoner.

I år er Casandra Lemoine solist ved Nytårskoncerten. Sangerinden, der oprindeligt stammer fra Canada, er uddannet ved Opera Akademiet og det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. Hun debuterede i 2017 på Det Kongelige Teater som Papagena i Mozarts Tryllefløjte, og i år har hun hovedrollen i Andrew Lloyd Webber’s The Phantom of the Opera på Det Ny Teater. Desuden optræder hun med store oratorier og solokantater af Händel og Bach både i Danmark og i udlandet.

Nytårskoncert - LAUSENIANA

Søndag 20.01.2019, kl. 15.00

Holmberghalle, Harreslev

Holmberg 20, 24955 Harrislee

Billetter: www.ssf-billetten.de, tlf. 0461-14408125 - SSFs amtssekretariater - Aktivitetshuset - sh:z Ticketcenter - Union-Bank Harrislee, Süderstr. 89, tlf. 0461 700 320 - Hermann & Sögaard, Torvegade 9-11, Padborg, tlf. 7467 1343 - eller ved indgangen