Facebook

VELLYKKET DEBATMØDE OM KULTURARV

Der var spændende indlæg og engageret diskussion ved dagens frokostmøde om mindretallets immaterielle kulturarv.

Maria Lanng fra det Kgl. Bibliotek, SSF-Generalsekretær Jens A. Christiansen og historiker Dr. Henrik Becker-Christensen fortalte om, hvorfor UNESCO sikrer immateriel verdensarv, hvad den dansk-tyske mindretalsordning går ud på og hvorfor samlivet i det dansk-tyske grænseland hører med på UNESCOs liste.

I den efterfølgende debat blev der talt engageret om, hvad der er det danske mindretals særegne traditioner og hvordan samlivet med flertallet fungerer.

Det blev tydeligt, at den dansk-tyske ansøgning også peger indadtil og fremmer debatten om, hvordan mindretallet holder fast i sine traditioner og skikke og giver dem videre til nye generationer. Især daginstitutioner og skoler men også foreningslivet spiller her en vigtig rolle.