Facebook

VELKOMMEN, DERES MAJESTÆT!

 

Dronningen er i Sydslesvig. Kongeskibet Dannebrog har lagt til ved Skibbroen i Flensborg og Hendes Majestæt er gået i land, hvor hun – udover ministerpræsidenten, overborgmesteren og generalkonsulen – på mindretallets vegne blev modtaget af SSFs formand Jon Hardon Hansen, Skoleforeningens formand Udo Jessen, SdUs formand Kirstin Asmussen, SSWs formand Flemming Meyer, Provst Hasse Neldeberg Jørgensen, Centralbibliotekets formand Christian Jürgensen og Sundhedstjenestens formand Randi Kuhnt. Sidstnævnte får også lov til at være den første, der tager imod Dronning Margrethe ved et af de mange besøgspunkter. Første stop på den fire dage lange tur gennem det nordlige Slesvig-Holsten er nemlig Dansk Alderdomshjem i Flensborg.