Facebook

JULEMÆRKET 2019 ER KLART TIL DIG

I dag (lørdag, 9. november) starter salget af de danske julemærker for Sydslesvig 2019.

Mærkerne, der blev præsenteret på SSFs landsmøde i Husum, er tegnet af Marit Beckmann. Hun er fuglemaler med eget atelier i Løgumkloster. Motiverne udspringer derfor af marskens rige fugleliv.

De sydslesvigske julemærker sælges for 4 Euro/40 kroner per ark med 32 mærker. Overskuddet af salget går til SSFs humanitære arbejde.

Som noget nyt er det i 2019 for første gang også muligt at købe digitale julemærker til digitale julehilsner per email. SSF har udvalgt de fire mest velegnede, der kan erhverves for 4 euro, hvorefter disse kan anvendes uden begrænsninger.

Arkene med julemærkerne sælges i SSF sekretariater i Flensborg, Nibøl, Slesvig, Husum, Egernførde, Rendsborg og Tønning. De kan ligesom det digitale julemærke også bestilles via SSFs hjemmeside www.syfo.de/shop