BILLETTER GIVES VÆK
Der er gratis adgang til to forestillinger af Romeo + Julia i Husum den 9. og 10. juni - kl 10.30.
Forestillingen er Shakespeares udødelige klassiker fremført på dansk og tysk. Den var tænkt som tilbud for elever fra de danske skoler i Sydslesvig, men der har med kort varsel været en del afbud. Derfor åbner vi nu op, så de tomme sæder kan fyldes op. Det betyder gratis adgang til en unik udgave af verdens mest ikoniske kærlighedshistorie med skuespillere fra Danmark og Tyskland på scenen.
Vigtigt: Adgang kræver tilmelding (navn, adresse, postnr./by, tel.) til Nina Lemcke – nina@syfo.de og negativ corona-test, der højst er 24 timer gammel.
Bagrund Romeo + Julia
Teatret Møllens genforeningsprojekt "Romeo + Julie" er baseret på William Shakespeares klassiske historie. Forestillingen produceres i samarbejde med Sydslesvigsk Forening og Bund Deutscher Nordschleswiger. Projektet er støttet af Haderslev Kommune, der har udpeget forestillingen som kommunens fyrtårnsprojekt i forbindelse med markeringen. Derudover bliver projektet realiseret med støtte fra Kulturministeriets og Folketingets pulje til markering af Genforeningsjubilæet 2020, Augustinus Fonden samt A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.
Teatret Møllens egenproduktion
Genre: Romantisk tragedie
Aldersgruppe: Fra 15 år
Forventet varighed: Ca. 180 min. inkl. pause
Sprog: Der bliver talt både dansk og tysk i forestillingen
Instruktør: Rasmus Aks, Scenograf: Laura Rasmussen, Dansk oversættelse: Niels Brunse, Tysk oversættelse: Frank Günther