Facebook

NY VÆRKTØJSKASSE BLEV PRÆSENTERET

Kassen er en praktisk hjælper til bestyrelsesarbejdet. Det vil sige, at værktøjskassen giver vejledning, praktiske oplysninger samt en masse inspiration til foreningsarbejdet.

Den indeholder blandt andet emner som vedtægterne, lister med navne og adresser, tjeklister til gennemførelse af møder, ideer til arrangementer, tjeklister i forhold til krav fra tyske myndigheder, opskrifter, årshjul, flagdage, og meget meget mere.

Værktøjskassen blev præsenteret som udprint, men det er ikke meningen, at bestyrelserne skal udskrive den. Den bliver nemlig tilgænglig online. På den måde kan alle få glæde af den.

Mødet i hovedstyrelsen blev holdt i fysisk form på Husumhus, hvor værktøjskassen fik god modtagelse.

- Det er netop, hvad vi har manglet i vores distriktsarbejde, lød det fra Lars Petersen, amtskonsulent i Sydtønder Amt.

Inden hovedstyrelsens delegerede gik i sommerpausen, fik de desuden en præsentation af Sydslesvighjulet.