Facebook

SYDSLESVIGUDVALGET PÅ BESØG

Besøget i Sydslesvig startede på Vimmersbøl Danske Skole, som ved sammenlægning af Vidingsherreds Danske Skole, Bavnehøj-Skolen, Aventoft Børnehave og Humtrup Børnehave er blevet det nye center i området.

Herfra gik turen til List Forsamlingshus på Sild, hvor distriktsformand Astrid Dethlefsen Petzold tog godt imod besøgsgruppen. Hun fortalte om det gode og livlige foreningsliv på øen, der er præget af et stærkt sammenhold. Samtidig orienterede hun om de store udfordringer på den populære ferieø Sild. Særligt de høje huspriser og den voldsomme turisme gør det til tider svært for øboerne. Et problem flere af udvalgets medlemmer kunne nikke genkendende til.

Efter List Forsamlingshus gik turen til Sild Danske Skole og Nibøl Dagsinstitution, før dagen blev afrundet med en fælles middag. Her deltog repræsentanter fra flere af de sydslesvigske organisationer.

Tirsdag fortsatte turen med et besøg på Mikkelberg, hvor stedets leder Lisbeth Bredholt Christensen sammen med bestyrelsens formand Jon Hardon Hansen orienterede om det helt særlige kultursted, der forbinder dansk kultur og cricket-sporten - på et meget højt niveau.

Jørg Krüger, der er ansat som pedel og er træner i Husum Danske Cricketclub, gav efterfølgende en smagsprøve på, hvad sporten har at byde på.