SYDSLESVIGSKE JULEMÆRKER 2021 ER UDKOMMET
På SSFs landsmøde blev julemærkerne 2021 præsenteret.
Billedsamlingsudvalget henvendte sig til tidligere elever fra Duborg-Skolen med kunst på linjefag.
To af dem, Stine Haarløv og Anne Schwartz, tegnede derpå årets mærker, der er kendetegnet ved et friskt pust med både hjerter, kugler og grønt, men også med en sjov finger, der holder det hele, og endda med røde negle, der matcher julens farver.
De sydslesvigske julemærker sælges for 4 €/30 kroner per ark med 32 mærker. Desuden kan begge motiver købes som e-julemærker: Et sæt med 2 e-julemærker koster ligeledes 4 €/30 kroner.
Overskuddet af salget går til SSFs humanitære arbejde.
Julemærkerne sælges i SSFs sekretariater i Flensborg, Nibøl, Slesvig, Husum, Egernførde, Rendsborg og Tønning. De kan ligesom det digitale julemærke også bestilles via SSFs hjemmeside www.syfo.de/shop
Læs mere om julemærkerne i næste udgave af KONTAKT