Facebook

DET MÅ IKKE HEDDE REVY I HARRESLEV

 

"Er revy fint? - Er revy kultur? - Er revyen stueren?" Den slags spørgsmål stilles nu og da på avisernes kultursider - i øvrigt ofte af folk, der ikke har set en revy. Spørgsmålene er lige så irrelevante, som når man spø’r "Er teater kedeligt?". Noget teater er kedeligt - noget er det ikke. Det samme med revyen. Somme tider lykkes vi - andre gange ikke. Det er den slags, der hedder liv. Men at revyen har en lang historie bag sig og er en indiskutabel og væsentlig del af den kulturelle fællesnævner, man så flittigt kalder danskhed - det er ubestrideligt. Så i denne forestilling har tre af landets mest garvede revyfolk sat hinanden stævne for at hylde den danske revy.

 

Flemming Krøll, Leif Maibom og Flemming Jensen har sat en forestilling sammen, hvor de kommer igennem revyens forskellige genrer og virkemidler. Forestillingen er tænkt som et forsvar for den humor, der har nægtet at blive til hån - har røde kinder og hjertet med - og som har frasagt sig brugen af teflon. Og så må det måske alligevel godt hedde revy …

 

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

Billetter: ssf-billetten.de eller +49 461 14408 125