Facebook

MINDRETALLET TIL BORGERFEST I SLESVIG

Søndag holdt byen Slesvig for første gang en borgerfest, som fandt sted ved kulturcenteret “Heimat” tæt på A.P. Møller Skolen. Borgerfesten havde til formål at præsentere byens foreninger og institutioner for borgerne. Og her hører det danske mindretal selvfølgelig med ind i billedet. Både med henblik på, at mange borgere i Slesvig er fra mindretallet, og at talrige af mindretallets foreningerne og institutionerne er placeret i Slesvig. Flere af dem var gået sammen, så de besøgende nemt kunne danne sig et overordnet billede af, hvad mindretallet har at byde på. SIF, bogbussen, SSF, Slesvig Roklub havde hver en infostand, der alle var placeret direkte ved siden af hinanden, og repræsentanter fra andre organisationer og foreninger hjalp til med det omfattende program i “Sydslesvig-teltet”. På den måde viste Slesvig, at samarbejdet mellem foreningerne på det lokale plan ikke fejler noget.

Tak for indsatsen. 🇩🇰

Foruden det danske mindretals organisationer og foreninger kunne gæsterne til borgerfesten blandt andet møde den lokale skakforening, DLRG, Amnesty International, hundesportsforeningen, bymuseet, og mange flere. Festen bød i alt på 65 infostande, hvor mange af dem havde et omfattende program.