Facebook

JULEHJØRNET - 14. DECEMBER

 

Traditionen med julegaver i Danmark strækker sig tilbage til middelalderen, hvor man gav gaver til børnene i form af en lille pose med julebag. Hos de mere velhavende fik børnene måske også et æble. Senere begyndte man i de rige familier at give børnene legetøj. Gaverne var dog ikke pakket ind og blev uddelt fra en kurv. Det var først med juletræets indførelse i 1800-tallet at traditionen med indpakkede gaver slog igennem. Denne trend kom fra Tyskland, hvor håndværkere i løbet af det forgangne århundrede havde holdt juletræsfest og hængt små indpakkede gaver på træet, som børnene så fik lov til at tage efter festen.

 

De fleste steder hvor man fejrer jul hører gaverne til julemorgen, altså den 25. december. At vi hos os får julegaver om aftenen den 24. december, er en tradition, der stammer tilbage fra den tid, hvor man endnu ikke havde ur. Ifølge islandsk tradition begyndte den nye dag nemlig når mørket faldt på, altså var det allerede tid til at fejre Jesu fødsel, og ikke mindst pakke gaver op, den 24. når mørket faldt på.

 

Hvis du skal ud og "juleshoppe" i dag, ønsker vi i hvert fald god fornøjelse!

 

Kilde: Juleblog.dk

Illustration: Colourbox