Facebook

VERDENS LYKKELIGSTE FOLK

 

På lokalradiostationen Radio-Solskin sender man glade nyheder til verdens lykkeligste folk. Og det har man gjort med succes, så længe nogen kan huske. Vi møder de to radioværter, Ulla Britt Vissenbjerg og Jens Peter Jensen, deres faste tekniker, Torben Grip og den langtidsaktiverede selvudnævnte vogter af kaffemaskinen, opvaskemaskinen og telefonen, Kenny Gunner Brandt.

 

Deres liv, venskab og samarbejde bliver sat på en alvorlig prøve - for hvad er der tilbage, hvis radiostationen lukker? Hvordan kan man insistere på at være lykkelig, når ulykkerne hagler ned over en? Og kan skeletterne finde vej tilbage i skabet, når de først er ude?

 

Verdens lykkeligste folk er en lokal fortælling om et land og et folkefærd, hvis selvopfattelse ikke altid stemmer overens med virkeligheden. Danskerne er verdens lykkeligste folkefærd, men også i toppen, hvad angår alkoholmisbrug, skilsmisser, selvmord og indtag af lykkepiller.

 

www.folketeatret.dk

Fotokreditering: Gudmund Thai

Køb billetten her:

ssf.billetten.dk/index/eventdetails/eventno/37685