Facebook

AASE ABILD FIK SSFs SØLVNÅL

- Er det ikke bare smukt, hvis en lærergerning efterlader så positive livslange spor i os?

Sådan spurgte by-konsulent Kay von Eitzen, da han tirsdag aften holdt laudatio for Aase Abild, der fik tildelt SSFs sølvnål.

Konsulenten er en af Aase Abilds mange elever. Han mødte hende på Duborg-Skolen, og hendes overordentlige passion for musik, for den danske sangskat og for den sydslesvigske sag, gjorde indtryk på eleven. På samme måde har Aase Abilds enorme frivillige engagement i for eksempel Det Lille Teater og Borgerforeningen haft en positiv indvirkning, ikke kun på Kay.

- Man kan med rette sige, at de frø, Aase har sået, begyndte at vokse og blomstre, og de har skabt glæde. Jeg går stærkt ud fra, at jeg helt bestemt ikke er den eneste gamle elev, der har gjort denne gode erfaring, lød det fra by-konsulenten, da han overrakte nålen til Aase.